Værdier
Vi vægter muligheder frem for begrænsninger
Vi ser det som en opgave at skabe mulighed for at alle børn og voksne i Asylet kan have et godt liv med udfordringer, skæg, oplevelser og gode venner. Når nogen spørger: "Må jeg godt gøre det her?", tænker vi først og fremmest: "Ja, hvorfor ikke?" Vi er mange mennesker, og vi skal allesammen kunne være her, så nogen gange må vi sætte grænser for udfoldelsen. Nemlig der, hvor den enes udfoldelse begrænser andres.
Det er uretfærdigt at behandle børn ens
Vi kan godt lide forskellighed og originaler, frodighed og mangfoldighed. Derfor har vi ikke travlt med at putte børn i "kasser" og sætte etiketter på deres opførsel. Vi respekterer hinanden, børn og forældre, og forventer en gensidig respekt for Asylets værdier. Vi har den grundopfattelse, at alle mennesker prøver at skabe kontrol over deres eget liv, så vidt evner og muligheder rækker. Det betyder ikke at individuel behandling sker på bekostning af fællesskab og fælles mål. Men vi bryder os ikke om ligemageri og millimeter demokrati.
Alle mennesker er enestående, og vi skal behandle hinanden med respekt. Det ville være uretfærdigt at behandle to forskellige personer på den samme måde. Derfor vil bl.a. en "skideballe" se forskellig ud, afhængig af, hvem der giver den, og hvem der skal modtage den. Somme tider får et barn ja til en anmodning, som et andet barn får nej til. (Hvis et barn har vist, at det kunne administrere en frihed, mens en anden ikke har gjort det). Det kan godt se ret uretfærdigt ud i barneøjne. Det kræver faktisk meget mere af os, end hvis vi ville lade os nøje med at følge det millimeterdemokratiske princip, som skærer alle over en kam. Det kræver nemlig at:
Vi kender vores lus på travet
Vi gør os umage med at lære hinanden at kende. Det er forudsætningen for, at vi kan afpasse det ansvar, vi giver børnene, til det, de kan magte (i forhold til alder og udvikling). Nogle børn er vi nødt til at være mere opmærksomme overfor end andre, og det har ikke nødvendigvis noget med alder at gøre.
Vi voksne er forskellige, og det synes vi er en styrke, som børnene drager nytte af. De kender også deres lus på travet. Børnene er i stand til at omgås mange forskellige voksne, og de ved godt, hvor de skal henvende sig, når de vil have en med ned og spille bold på boldbanen, eller hvem, der er nem at få til at læse en historie. Prøv engang, at forestille dig den mur af mægtige voksne, man kunne komme til at stå overfor som barn, hvis vi voksne reagerede ens!
Regler er kedelige - Og til for at blive brudt
Regler er irriterende og inviterer til at blive brudt. Men regler kan være nødvendige. Derfor skal de være logiske og helt klare.
Her er Asylets få regler:
I stedet for regler og forbud har vi normer
Sådan gør vi her i Asylet!. Børn er meget gode til at stikke en finger i jorden og aflæse, hvilke normer gælder der her. Hvordan skal jeg opføre mig her. De er meget omstillelige, og kan godt finde ud af, at der er forskellige normer, som gælder hos bedstemor, hjemme og i Asylet. Børn vil gerne anerkendes, og derfor retter de deres adfærd ind efter gældende skik det pågældende sted.
Hvis vi med få ord skal karakterisere Asylets normer, så er de: at man er imødekommende og åben overfor hinanden, at man opfører sig ordentligt overfor sine kammerater, at man taler ordentligt til og om hinanden, at man kun slås for sjov, og lærer at beherske sig, når man er vred, at man er aktiv og hjælpsom.Vi stjæler i virkeligheden fra Politimester Bastian og hans Kardemommeloven (Folk og røver i Kardemommeby skrevet af Thorbjørn Egner). Den enkle og omsorgsfulde livsfilosofi den tager udgangspunkt i kan ethvert barn forstå.
”Du må ikke plage andre, eller sætte livet til, og ellers må du gøre som du vil”
Pædagogik er professionel adfærdsregulering af børn
Når man ikke kan få børnene til at gøre det, man gerne vil have dem til, kan det ofte hjælpe, at vende tingene på hovedet. Som det gamle ordsprog siger: "For at få grisen til marked, må du trække den i halen." Eksempel: Hvis et barn kommer til at vælte kassen med perler, så 1000 perler triller på gulvet, kan man selvfølgelig sige: "Nu skal I allesammen hjælpe til med at samle op", men sjovere bliver det og bedre virker det, at sige: "Lad os se, hvem af os der kan få samlet flest op."
Vi får vendt en kedelig opgave til en sjov konkurrence. En anden måde at vende tingene på hovedet på er, at sige til en lille ny 3-årig, som er startet i Asylet: "Vil du godt lukke lågen, så de små ikke kommer til at gå ud uden at spørge." På den måde lærer hun en norm om, at man ikke bare går fra Asylet, og samtidig får hun en opgave og et ansvar og føler sig stor. Sådan undgår vi også de påbud og forbud, der nærmest naturnødvendigt kalder på børnenes modstand. Hvis vi gerne vil have børnene med i skoven og et par stykker ikke har lyst, kan vi lokke med boller og saft - eller motivere dem ved at give turen et børnevenligt formål. For eksempel ved at sige, at vi skal se til troldestubben på bakken, kigge efter rådyr, finde vanddyr og svampe eller over og løbe på kamelhoppet.
Den voksnes engagement og entusiasme kan få børn til at gå med på hvad som helst(og omvendt)
Somme tider sker det, at et barn i sine bestræbelser på at få sin vilje igennem, bruger, hysteri, klynkeri eller andre ufine metoder. Her vil vi prøve at punktere spillet, enten ved at optræde tilsvarende fjollet, eller ved humor og ved at vende tingene på hovedet.
Hvis et meget hidsigt barn truer os med, at nu går jeg altså hjem, så er den bedste metode, at sige til barnet: "Nej, du går ikke hjem, du bliver smidt ud". Så vender situationen, så barnet giver sig til at kæmpe for at få lov til at blive.
Prinsessemanerer og truslen om et kys
Konfliktløsning må gerne være lidt absurd og afvæbnende og kalde på den humoristiske sans. På den måde får alle chancen for at komme ud af en fjollet situation uden at blive taberen. Og hvad angår truslen om et kys, så vil enhver 8-9 årig lade sig afskrække bare ved tanken om sådan et kys. Det er altid vigtigt at huske.
Når der løses konflikter mellem børn og mellem børn og voksne er det altid vigtigt for os at skabe mulighed for barnet, der har afstedkommet konflikten at der skabes en vej ud af konflikten. Det kan nogen gange være en oprigtig undskyldning, som barnet selv foranstalter, og andre gange kan det være den voksne der viser vejen, nogen gange ved hjælp af sjove løsninger, afledning og humor.
Eksempel: Charlotte og en gruppe børn sidder ved bordet og spiser. Nogle af børnene fjoller temmelig meget, og Charlotte har et par gange bedt dem om at sidde stille. Det gør de ikke. I stedet for at blive gal og sanktionere børnene evt. ved at skille dem, begynderCharlotte at lege at hun er en prinsesse der er i gang med at spise. Hun fortæller højt at hun er meget fin og sætter sig fint til rette og spiser sin mad i små bidder. Alle ved bordet begynder at sidde på prinsesse maner og opfinder flere ”fine” måder at spise pænt på, også de børn der før var urolige deltager aktivt i legen. Femover er det nok, at minde børnene om at de sidder til bords med en prinsesse, så de spiser med gode manerer, både drenge og piger.
Humor
Humor bruger vi meget. Selv små børn kan lære at forstå humor som noget sjovt, vi har sammen. Humoristisk sans er ikke noget, man er født med. Den kan udvikles, når man får lejlighed til at være i morsomme situationer og hører sjove ting, og ser andre mennesker have det sjovt. Humor kan også løse op for en vanskelig situation, og gøre pinlige og ubehagelige situationer til at holde ud.
Eksempel: Lille Ester er ude på Slusens toilet, sammen med Christina. Ester skal tage sit tøj på, men hun er ikke særligt dedikeret til opgaven, og Christina siger til hende ”du er så ukoncentreret Ester!” Ester svarer mens hun kigger finurligt op på Christina ” Ja, min far var blevet tosset” og så griner de begge to.
Humor kan også med held erstatte moralprædiken og formaninger. Når et mindre barn skal skære gulerødder over med en skarp kniv, siger vi ikke: "Pas nu på ikke at skære dig, men derimod: Skær nu lige i den rigtige gulerod".
Vi ser det som en opgave at skabe mulighed for at alle børn og voksne i Asylet kan have et godt liv med udfordringer, skæg, oplevelser og gode venner. Når nogen spørger: "Må jeg godt gøre det her?", tænker vi først og fremmest: "Ja, hvorfor ikke?" Vi er mange mennesker, og vi skal allesammen kunne være her, så nogen gange må vi sætte grænser for udfoldelsen. Nemlig der, hvor den enes udfoldelse begrænser andres.
Det er uretfærdigt at behandle børn ens
Vi kan godt lide forskellighed og originaler, frodighed og mangfoldighed. Derfor har vi ikke travlt med at putte børn i "kasser" og sætte etiketter på deres opførsel. Vi respekterer hinanden, børn og forældre, og forventer en gensidig respekt for Asylets værdier. Vi har den grundopfattelse, at alle mennesker prøver at skabe kontrol over deres eget liv, så vidt evner og muligheder rækker. Det betyder ikke at individuel behandling sker på bekostning af fællesskab og fælles mål. Men vi bryder os ikke om ligemageri og millimeter demokrati.
Alle mennesker er enestående, og vi skal behandle hinanden med respekt. Det ville være uretfærdigt at behandle to forskellige personer på den samme måde. Derfor vil bl.a. en "skideballe" se forskellig ud, afhængig af, hvem der giver den, og hvem der skal modtage den. Somme tider får et barn ja til en anmodning, som et andet barn får nej til. (Hvis et barn har vist, at det kunne administrere en frihed, mens en anden ikke har gjort det). Det kan godt se ret uretfærdigt ud i barneøjne. Det kræver faktisk meget mere af os, end hvis vi ville lade os nøje med at følge det millimeterdemokratiske princip, som skærer alle over en kam. Det kræver nemlig at:
Vi kender vores lus på travet
Vi gør os umage med at lære hinanden at kende. Det er forudsætningen for, at vi kan afpasse det ansvar, vi giver børnene, til det, de kan magte (i forhold til alder og udvikling). Nogle børn er vi nødt til at være mere opmærksomme overfor end andre, og det har ikke nødvendigvis noget med alder at gøre.
Vi voksne er forskellige, og det synes vi er en styrke, som børnene drager nytte af. De kender også deres lus på travet. Børnene er i stand til at omgås mange forskellige voksne, og de ved godt, hvor de skal henvende sig, når de vil have en med ned og spille bold på boldbanen, eller hvem, der er nem at få til at læse en historie. Prøv engang, at forestille dig den mur af mægtige voksne, man kunne komme til at stå overfor som barn, hvis vi voksne reagerede ens!
Regler er kedelige - Og til for at blive brudt
Regler er irriterende og inviterer til at blive brudt. Men regler kan være nødvendige. Derfor skal de være logiske og helt klare.
Her er Asylets få regler:
- MAN SKAL SIGE GODDAG, NÅR MAN KOMMER
MAN SKAL SIGE FARVEL, NÅR MAN GÅR
Logik: Det skal man, fordi Asylet er et stort, åbent hus, hvor man må lege over det hele, ude og inde. Vi skal vide om børnene er her. - MAN MÅ IKKE GÅ UDENFOR ASYLET UDEN AT SPØRGE EN VOKSEN
Logik: Vi skal vide, hvor børnene er. - MAN SKAL RYDDE OP EFTER SIG
Logik: Ellers vil vi drukne i rod.
I stedet for regler og forbud har vi normer
Sådan gør vi her i Asylet!. Børn er meget gode til at stikke en finger i jorden og aflæse, hvilke normer gælder der her. Hvordan skal jeg opføre mig her. De er meget omstillelige, og kan godt finde ud af, at der er forskellige normer, som gælder hos bedstemor, hjemme og i Asylet. Børn vil gerne anerkendes, og derfor retter de deres adfærd ind efter gældende skik det pågældende sted.
Hvis vi med få ord skal karakterisere Asylets normer, så er de: at man er imødekommende og åben overfor hinanden, at man opfører sig ordentligt overfor sine kammerater, at man taler ordentligt til og om hinanden, at man kun slås for sjov, og lærer at beherske sig, når man er vred, at man er aktiv og hjælpsom.Vi stjæler i virkeligheden fra Politimester Bastian og hans Kardemommeloven (Folk og røver i Kardemommeby skrevet af Thorbjørn Egner). Den enkle og omsorgsfulde livsfilosofi den tager udgangspunkt i kan ethvert barn forstå.
”Du må ikke plage andre, eller sætte livet til, og ellers må du gøre som du vil”
Pædagogik er professionel adfærdsregulering af børn
Når man ikke kan få børnene til at gøre det, man gerne vil have dem til, kan det ofte hjælpe, at vende tingene på hovedet. Som det gamle ordsprog siger: "For at få grisen til marked, må du trække den i halen." Eksempel: Hvis et barn kommer til at vælte kassen med perler, så 1000 perler triller på gulvet, kan man selvfølgelig sige: "Nu skal I allesammen hjælpe til med at samle op", men sjovere bliver det og bedre virker det, at sige: "Lad os se, hvem af os der kan få samlet flest op."
Vi får vendt en kedelig opgave til en sjov konkurrence. En anden måde at vende tingene på hovedet på er, at sige til en lille ny 3-årig, som er startet i Asylet: "Vil du godt lukke lågen, så de små ikke kommer til at gå ud uden at spørge." På den måde lærer hun en norm om, at man ikke bare går fra Asylet, og samtidig får hun en opgave og et ansvar og føler sig stor. Sådan undgår vi også de påbud og forbud, der nærmest naturnødvendigt kalder på børnenes modstand. Hvis vi gerne vil have børnene med i skoven og et par stykker ikke har lyst, kan vi lokke med boller og saft - eller motivere dem ved at give turen et børnevenligt formål. For eksempel ved at sige, at vi skal se til troldestubben på bakken, kigge efter rådyr, finde vanddyr og svampe eller over og løbe på kamelhoppet.
Den voksnes engagement og entusiasme kan få børn til at gå med på hvad som helst(og omvendt)
Somme tider sker det, at et barn i sine bestræbelser på at få sin vilje igennem, bruger, hysteri, klynkeri eller andre ufine metoder. Her vil vi prøve at punktere spillet, enten ved at optræde tilsvarende fjollet, eller ved humor og ved at vende tingene på hovedet.
Hvis et meget hidsigt barn truer os med, at nu går jeg altså hjem, så er den bedste metode, at sige til barnet: "Nej, du går ikke hjem, du bliver smidt ud". Så vender situationen, så barnet giver sig til at kæmpe for at få lov til at blive.
Prinsessemanerer og truslen om et kys
Konfliktløsning må gerne være lidt absurd og afvæbnende og kalde på den humoristiske sans. På den måde får alle chancen for at komme ud af en fjollet situation uden at blive taberen. Og hvad angår truslen om et kys, så vil enhver 8-9 årig lade sig afskrække bare ved tanken om sådan et kys. Det er altid vigtigt at huske.
Når der løses konflikter mellem børn og mellem børn og voksne er det altid vigtigt for os at skabe mulighed for barnet, der har afstedkommet konflikten at der skabes en vej ud af konflikten. Det kan nogen gange være en oprigtig undskyldning, som barnet selv foranstalter, og andre gange kan det være den voksne der viser vejen, nogen gange ved hjælp af sjove løsninger, afledning og humor.
Eksempel: Charlotte og en gruppe børn sidder ved bordet og spiser. Nogle af børnene fjoller temmelig meget, og Charlotte har et par gange bedt dem om at sidde stille. Det gør de ikke. I stedet for at blive gal og sanktionere børnene evt. ved at skille dem, begynderCharlotte at lege at hun er en prinsesse der er i gang med at spise. Hun fortæller højt at hun er meget fin og sætter sig fint til rette og spiser sin mad i små bidder. Alle ved bordet begynder at sidde på prinsesse maner og opfinder flere ”fine” måder at spise pænt på, også de børn der før var urolige deltager aktivt i legen. Femover er det nok, at minde børnene om at de sidder til bords med en prinsesse, så de spiser med gode manerer, både drenge og piger.
Humor
Humor bruger vi meget. Selv små børn kan lære at forstå humor som noget sjovt, vi har sammen. Humoristisk sans er ikke noget, man er født med. Den kan udvikles, når man får lejlighed til at være i morsomme situationer og hører sjove ting, og ser andre mennesker have det sjovt. Humor kan også løse op for en vanskelig situation, og gøre pinlige og ubehagelige situationer til at holde ud.
Eksempel: Lille Ester er ude på Slusens toilet, sammen med Christina. Ester skal tage sit tøj på, men hun er ikke særligt dedikeret til opgaven, og Christina siger til hende ”du er så ukoncentreret Ester!” Ester svarer mens hun kigger finurligt op på Christina ” Ja, min far var blevet tosset” og så griner de begge to.
Humor kan også med held erstatte moralprædiken og formaninger. Når et mindre barn skal skære gulerødder over med en skarp kniv, siger vi ikke: "Pas nu på ikke at skære dig, men derimod: Skær nu lige i den rigtige gulerod".
