Arbejdet med udsatte børn
Udsatte børn:
Der kan være mange årsager eller faktorer der spiller ind når de professionelle taler om udsatte børn:
Børn som af en eller anden årsag ikke deltager i det sociale samspil med de andre børn, og på den måde ikke er en del af fællesskabet, og hvor det ikke altid er tydeligt hvor årsagen skal findes.
Det kan være børn hvis forældre ikke har mange ressourcer, og derved har svært ved at imødegå børnenes behov, psykisk såvel som fysisk. Det kan handle om svigtende omsorg og/eller manglende forståelse af barnets perspektiv, og dermed har svært ved at se barnets behov.
Ligeledes kan umiddelbart ressource stærke forældre, også have svært ved at se barnets perspektiv og dermed forstå barnets behov.
Børn der i kortere eller længere perioder af livet lever under svære sociale og emotionelle omstændigheder. Feks. hvis mor og far skal skilles, der opstår arbejdsløshed i familien, eller en far eller mor der bliver alvorligt syg i kortere eller længere tid.
Hvis et tæt familiemedlem dør pludseligt eller efter langvarig sygdom, påvirkes børnenes livssituation også alvorligt.
Det kan være børn der lever i hjem hvor alkohol, vold og andet misbrug er en del af barnets hverdag.
Børn hvis livsvilkår er præget af et liv hvor en forældre har en psykisk sygdom.
Handlinger som iværksættes omkring udsatte børn:
Der kan være mange årsager eller faktorer der spiller ind når de professionelle taler om udsatte børn:
Børn som af en eller anden årsag ikke deltager i det sociale samspil med de andre børn, og på den måde ikke er en del af fællesskabet, og hvor det ikke altid er tydeligt hvor årsagen skal findes.
Det kan være børn hvis forældre ikke har mange ressourcer, og derved har svært ved at imødegå børnenes behov, psykisk såvel som fysisk. Det kan handle om svigtende omsorg og/eller manglende forståelse af barnets perspektiv, og dermed har svært ved at se barnets behov.
Ligeledes kan umiddelbart ressource stærke forældre, også have svært ved at se barnets perspektiv og dermed forstå barnets behov.
Børn der i kortere eller længere perioder af livet lever under svære sociale og emotionelle omstændigheder. Feks. hvis mor og far skal skilles, der opstår arbejdsløshed i familien, eller en far eller mor der bliver alvorligt syg i kortere eller længere tid.
Hvis et tæt familiemedlem dør pludseligt eller efter langvarig sygdom, påvirkes børnenes livssituation også alvorligt.
Det kan være børn der lever i hjem hvor alkohol, vold og andet misbrug er en del af barnets hverdag.
Børn hvis livsvilkår er præget af et liv hvor en forældre har en psykisk sygdom.
Handlinger som iværksættes omkring udsatte børn:
- Når tanterne observerer et barn mistrives sættes der ind med interne observationer i forskellige situationer, som efterfølgende skrives kort ned. Her lægges der både vægt på, at beskrive hvad der rent faktisk fungerer for barnet, og hvad barnet udfordres af.
- Der indledes og fastholdes samtidig en tæt kommunikation med forældrene.
- Der udarbejdes handleplaner og aftaler i samarbejde med forældrene. Handleplanerne støttes af de tiltag og aktiviteter der arbejdes med i barnets gruppe.
- Der samarbejdes tæt med de øvrige støttepersoner med anden faglig baggrund, som kunne byde ind i en løsning af de udfordringer der er omkring barnet og familien.
- Alle tanter inddrages og orienteres om de handleplaner og tiltag der arbejdes med, så alle aktivt kan være med til at ændre på de udfordringer der er omkring barnet i Asylet. Det er en fælles opgave.
- Det er vores faglige vurdering at arbejdet med et udsat barn fungerer bedst ved at der skabes åbenhed og tillid mellem forældrene og tanterne. Dette skabes gennem anerkendelse og omsorgsfuld samtale både i hverdagen og i de samtaler der foranstaltes. Vi er derfor ekstra meget imødekommende overfor et sådant barn og dets forældre.
- Vi lægger stor vægt på at finde barnets og familiens ressourcer, til at tage afsæt i når der skal aftales handleplaner og tiltag. Vi arbejder ofte med at give et sådant barn en ”særstatus” i tanternes bevidsthed. Således at vi uanset hvornår og i hvilken sammenhæng arbejder bevidst med at skabe positiv kontakt til barnet. Det kan være alt lige fra konsekvent at stryge barnet over håret, hver gang man går forbi, til konsekvent at bemærke barnet via sproglig kontakt, eller ved indirekte at anerkende barnets handlinger og kompetencer overfor hinanden, mens barnet hører det. På denne måde arbejder vi aktivt og bevidst på at ændre barnets identitetslandskab.
