Computere og Medier
Hvordan vi tænker om Mobiltelefoner, computer og tablets
Ansvar:
Asylet tager udgangspunkt i, at det er barnets/den unges primære opdragere(forældrene), der har ansvaret for, at lære deres børn/den unge om it, spil og internettet i en tidsalder, hvor internettet er lige så naturligt som vand og elektricitet.
Det er vigtigt, at forældrene i en meget tidelig alder, lærer deres børn, at færdes på nettet. Det er vores erfaring at den alder, hvor børnene stifter bekendtskab med nettet hele tiden rykker nedad. Det bør forældrene og vi være opmærksomme på.
I det enkelte hjem, vælger forældrene hvordan de etisk og moralsk tackler det, at deres børn har adgang til IT, spil og internettet.
Dette gøres med rigtig mange forskellige holdninger som udgangspunkt, og skal ses i lyset af, at internet, spil mv findes på børnenes/de unges egne mobiltelefoner og tablets, og at det jo er forældrene selv der udstyrer deres børn med disse.
På Asylets computere spiller børnene i fritidshjemmet og fritidsklubben aldersrelaterede spil, der hviler på vores erfaring og viden om spillene. Hvis vi opdager, at de har adgang eller ved et uheld spiller spil, som ikke er ok, lukkes spillet ned med det samme, og vi taler med børnene om, hvorfor det ikke er ok, at spille her i Asylet.
Tillid:
Vi har en meget klar oplevelse af at vores børn/de unge er rigtig gode til at forstå og efterleve de aftaler vi indgår med dem om hvad de kan spille og hvad der ikke kan spilles. I vores tilgang til børnene/de unges brug af computere, telefoner og tablets spiller gensidig tillid en meget vigtig og afgørende rolle. Det er grundlæggende vigtigt, at børnene/de unge har tillid til, at de åbent kan sige til de voksne, hvis de ser eller oplever noget på eller omkring computeren, telefon/tablets som de ikke forstår, bliver bange for eller bare ikke kan lide. Det er netop en af de indgange, hvor vi som voksne får mulighed for, at snakke med børnene/de unge om, hvordan de kan agerer på nettet, og derigennem lære hvordan de håndterer de muligheder og fælder nettet byder på. Både i forbindelse med det der sker på selve nettet, men også omkring det der kan opstå i gruppen omkring computeren, telefon/tablets.
Vi opfordrer ligeledes forældrene til, at have samme udgangspunkt, da det er vores erfaring, at forbud kun betyder at det bliver mere spændende. Med forbud følger også sanktioner og restriktioner, som børnene/de unge skal efterleve, og som kan give den uheldige effekt, at børnene udebliver. Det er vores erfaring at børnene/de unge ”kigger” alligevel. De kigger bare hos en kammerat, eller i en forbudt sammenhæng. I stedet for at gøre det åbenlyst gøres det fordækt. Så risikerer vi, at de ikke tør sige, hvis de har set noget der skræmmer dem, eller fortælle om oplevelser i gruppen som de ikke forstå
Aftaler:
De sidste år har Tanterne i Kessers Hus arbejdet på kulturen omkring husets computere og telefoner. Der er indført særlige spilledage til hvert klassetrin, og en enkelt dag til pigegruppen. Vi ser nu at computerne fylder mindre i hverdagen, og at computerne ikke virker som magnet eller en begrænsning i forhold til at bruge resten af huset.
Vi har sideløbende med det også kigget på kulturen omkring mobile enheder. Generelt fylder mobile enheder ikke så meget i huset. Dog fylder de i perioder mere end andre, og derfor har vi i en tid været opmærksomme på at skabe en kultur, lige som den der er indført i forhold til computerne.
Vi har i perioder oplevet børn der gemmer sig med mobile enheder. Enten i kroge, taskerum og lignende – eller helt tjekker ud og går hjem i stedet. Vi har derfor arbejdet med at skabe en balance i vores tilgang, idet vi gerne vil undgå, at børnene føler, at de skal skjule sig med skærmene, eller helt tjekker ud og går hjem i stedet.
Når de trækker sig med skærmene, så har vi ikke indblik i hvad der foregår, eller mulighed for at involvere os i det de kigger på, eller kulturen omkring deres forbrug af digitale enheder.
På den baggrund har vi arbejdet med følgende normer/retningslinjer i forhold til mobile enheder.
I Kessers hus hænger følgende opslag som beskriver Asylets normer for omgang med mobile enheder. Det er altid dem vi bruger i vores tilgang til at tale med børnene og de unge.
Normer.
I Asylet arbejder vi med normer i stedet for regler. På denne måde opnår vi, at børnene/de unges dannes og hele tiden er med, som aktive deltagere når de inddrages i at tage stilling til, hvordan aftaler og samværsformer omkring computere, tablets og telefoner skal udfolde sig. Det er med til at danne deres habitus. Ligeledes opnår vi, at vi ved at vise dem tillid, ved at inddrage dem, også forpligtiger dem til at overholde aftaler og normer.
I fritidshjemmet er det stort set kun børn i tredje klasse der har mobil telefon. Her er de dog ikke særligt udbredte, og børnene har dem stort set i tasken, og bruger dem sjældent. Mobiltelefonen kommer rigtigt på banen i 4 klasse hvor børnene begynder, at cykle selv til skole. Hvilket giver rigtig god mening, da det jo her også bliver en sikkerhed for mulig kontakt mellem forælde og barn på skolevejen.
For fritidsklubbørnene aftaler vi med børnene hvordan og hvor længe de er på telefonen. Vi er også meget opmærksomme på hvem og hvor mange der ’kigger over skulderen’ og kobler sig på aftalen. Generelt laver vi aftaler med børnene om at de højst er på telefonen en halv time om dagen, eller slet ikke. Vi opfordrer dem kraftigt og insisterende til at deltage i andre aktiviteter. Det gør de faktisk rigtigt gerne, og vi ser hovedsagligt fritidsklubbens børn have telefonen fremme, efter kl. 16 hvor aktiviteterne i huset daler, bla. både fordi børnene hentes/går hjem.
Det er vigtigt for os, at der bliver et samarbejde, om børnenes brug af skærme. Vi tilbyder derfor at etablerer en fælles samtale mellem barnet/den unge, forældrene og en af tanterne. Således får vi en snak om hvordan dagen bruges i Kessers Hus og der etableres en fælles aftale om, hvordan spilletid og brug at It håndteres, med hjælp fra tanterne.
Ræk endelig ud til en tante i Kessers Hus, så vi kan få en snak om jeres ønsker. Vi vil samtidig kontakte forældre til børn som ikke lytter til en venlig henstilling ift. brugen af skærme generelt, så vi i samarbejde kan minde barnet/den unge om de aftaler der er etableret mellem barn, forældre og Asylet. Det er vigtigt at aftalerne hviler på tillid om samarbejde og inddragelse af alle parter, så vi har barnet/den unge med os.
Ansvar:
Asylet tager udgangspunkt i, at det er barnets/den unges primære opdragere(forældrene), der har ansvaret for, at lære deres børn/den unge om it, spil og internettet i en tidsalder, hvor internettet er lige så naturligt som vand og elektricitet.
Det er vigtigt, at forældrene i en meget tidelig alder, lærer deres børn, at færdes på nettet. Det er vores erfaring at den alder, hvor børnene stifter bekendtskab med nettet hele tiden rykker nedad. Det bør forældrene og vi være opmærksomme på.
I det enkelte hjem, vælger forældrene hvordan de etisk og moralsk tackler det, at deres børn har adgang til IT, spil og internettet.
Dette gøres med rigtig mange forskellige holdninger som udgangspunkt, og skal ses i lyset af, at internet, spil mv findes på børnenes/de unges egne mobiltelefoner og tablets, og at det jo er forældrene selv der udstyrer deres børn med disse.
På Asylets computere spiller børnene i fritidshjemmet og fritidsklubben aldersrelaterede spil, der hviler på vores erfaring og viden om spillene. Hvis vi opdager, at de har adgang eller ved et uheld spiller spil, som ikke er ok, lukkes spillet ned med det samme, og vi taler med børnene om, hvorfor det ikke er ok, at spille her i Asylet.
Tillid:
Vi har en meget klar oplevelse af at vores børn/de unge er rigtig gode til at forstå og efterleve de aftaler vi indgår med dem om hvad de kan spille og hvad der ikke kan spilles. I vores tilgang til børnene/de unges brug af computere, telefoner og tablets spiller gensidig tillid en meget vigtig og afgørende rolle. Det er grundlæggende vigtigt, at børnene/de unge har tillid til, at de åbent kan sige til de voksne, hvis de ser eller oplever noget på eller omkring computeren, telefon/tablets som de ikke forstår, bliver bange for eller bare ikke kan lide. Det er netop en af de indgange, hvor vi som voksne får mulighed for, at snakke med børnene/de unge om, hvordan de kan agerer på nettet, og derigennem lære hvordan de håndterer de muligheder og fælder nettet byder på. Både i forbindelse med det der sker på selve nettet, men også omkring det der kan opstå i gruppen omkring computeren, telefon/tablets.
Vi opfordrer ligeledes forældrene til, at have samme udgangspunkt, da det er vores erfaring, at forbud kun betyder at det bliver mere spændende. Med forbud følger også sanktioner og restriktioner, som børnene/de unge skal efterleve, og som kan give den uheldige effekt, at børnene udebliver. Det er vores erfaring at børnene/de unge ”kigger” alligevel. De kigger bare hos en kammerat, eller i en forbudt sammenhæng. I stedet for at gøre det åbenlyst gøres det fordækt. Så risikerer vi, at de ikke tør sige, hvis de har set noget der skræmmer dem, eller fortælle om oplevelser i gruppen som de ikke forstå
Aftaler:
De sidste år har Tanterne i Kessers Hus arbejdet på kulturen omkring husets computere og telefoner. Der er indført særlige spilledage til hvert klassetrin, og en enkelt dag til pigegruppen. Vi ser nu at computerne fylder mindre i hverdagen, og at computerne ikke virker som magnet eller en begrænsning i forhold til at bruge resten af huset.
Vi har sideløbende med det også kigget på kulturen omkring mobile enheder. Generelt fylder mobile enheder ikke så meget i huset. Dog fylder de i perioder mere end andre, og derfor har vi i en tid været opmærksomme på at skabe en kultur, lige som den der er indført i forhold til computerne.
Vi har i perioder oplevet børn der gemmer sig med mobile enheder. Enten i kroge, taskerum og lignende – eller helt tjekker ud og går hjem i stedet. Vi har derfor arbejdet med at skabe en balance i vores tilgang, idet vi gerne vil undgå, at børnene føler, at de skal skjule sig med skærmene, eller helt tjekker ud og går hjem i stedet.
Når de trækker sig med skærmene, så har vi ikke indblik i hvad der foregår, eller mulighed for at involvere os i det de kigger på, eller kulturen omkring deres forbrug af digitale enheder.
På den baggrund har vi arbejdet med følgende normer/retningslinjer i forhold til mobile enheder.
I Kessers hus hænger følgende opslag som beskriver Asylets normer for omgang med mobile enheder. Det er altid dem vi bruger i vores tilgang til at tale med børnene og de unge.
- Tal og aftal med Tanten i caféen, når du vil bruge mobilen (hvem, hvad, hvor og hvor længe).
- Mobile enheder bruges på torvet eller i sofaen ved caféen
- Du har et ansvar for den aftale der indgås om spil og spilletid
- Slut når din tid er gået.
- Tænk over hvor tit og hvor meget du bruger telefonen.
- Tal og skriv ordentligt til hinanden.
- Søg ikke på ord, der giver ”upassende” søgeresultater. (Du ved godt selv hvad det er)
- Det er ikke ok at tage eller sende billeder af andre (børn og voksne).
- Overhold aldersanbefalinger
- Tal respektfuldt til hinanden, når I sidder omkring en telefon/tablet eller computer sammen.
Normer.
I Asylet arbejder vi med normer i stedet for regler. På denne måde opnår vi, at børnene/de unges dannes og hele tiden er med, som aktive deltagere når de inddrages i at tage stilling til, hvordan aftaler og samværsformer omkring computere, tablets og telefoner skal udfolde sig. Det er med til at danne deres habitus. Ligeledes opnår vi, at vi ved at vise dem tillid, ved at inddrage dem, også forpligtiger dem til at overholde aftaler og normer.
I fritidshjemmet er det stort set kun børn i tredje klasse der har mobil telefon. Her er de dog ikke særligt udbredte, og børnene har dem stort set i tasken, og bruger dem sjældent. Mobiltelefonen kommer rigtigt på banen i 4 klasse hvor børnene begynder, at cykle selv til skole. Hvilket giver rigtig god mening, da det jo her også bliver en sikkerhed for mulig kontakt mellem forælde og barn på skolevejen.
For fritidsklubbørnene aftaler vi med børnene hvordan og hvor længe de er på telefonen. Vi er også meget opmærksomme på hvem og hvor mange der ’kigger over skulderen’ og kobler sig på aftalen. Generelt laver vi aftaler med børnene om at de højst er på telefonen en halv time om dagen, eller slet ikke. Vi opfordrer dem kraftigt og insisterende til at deltage i andre aktiviteter. Det gør de faktisk rigtigt gerne, og vi ser hovedsagligt fritidsklubbens børn have telefonen fremme, efter kl. 16 hvor aktiviteterne i huset daler, bla. både fordi børnene hentes/går hjem.
Det er vigtigt for os, at der bliver et samarbejde, om børnenes brug af skærme. Vi tilbyder derfor at etablerer en fælles samtale mellem barnet/den unge, forældrene og en af tanterne. Således får vi en snak om hvordan dagen bruges i Kessers Hus og der etableres en fælles aftale om, hvordan spilletid og brug at It håndteres, med hjælp fra tanterne.
Ræk endelig ud til en tante i Kessers Hus, så vi kan få en snak om jeres ønsker. Vi vil samtidig kontakte forældre til børn som ikke lytter til en venlig henstilling ift. brugen af skærme generelt, så vi i samarbejde kan minde barnet/den unge om de aftaler der er etableret mellem barn, forældre og Asylet. Det er vigtigt at aftalerne hviler på tillid om samarbejde og inddragelse af alle parter, så vi har barnet/den unge med os.
