Den styrkede pædagogiske læreplan
Den styrkede pædagogiske læreplaner
Blomsten er symbolet på indholdet i den pædagogiske læreplan og skal ses og forstås i sammenhæng med Asylets målsætning og værdisæt.
Det blå i blomsten er Asylets målsætning og værdier som er beskrevet her på siden. Det er målsætningen "tanternes dovenskab - børnenes styrke" der sammen med værdierne udgør det pædagogiske grundlag, der arbejdes med i Asylet. Værdierne er hele tiden en præmis for vores beslutninger og de begrunder vores valg. Målsætning og værdierne danner et pædagogisk ståsted for alle tanter, uanset i hvilken pædagogisk situation vi befinder os i og uanset med hvilke børn er dette gældende.
De røde felter i blomsten er de temaer der skal arbejdes med gennem året.
I Asylet betragter vi arbejdet med tre af temaer som det mest centrale i det pædagogiske arbejde
Alsidige personlige udvikling
Vi ved at:
Den personlige kompetence udvikles, når barnet har det godt, er værdsat og føler sig tryg, og rammerne er en rar atmosfære, hvor barnet udfordres og der stilles krav, der kan honoreres, hvor man kan afprøve sin kunnen og opleve at det lykkes/eller ikke lykkes (man lærer jo også af sine fejltagelser)
Derfor:
Giver vi mulighed for personlig udfoldelse, at prøve sig af i daglige gøremål - tage tøj af/ på - håndtere knive, kander, sakse og pensler - lege- fortælle - sige til og fra. Derfor understøtter vi børnenes sociale samspil med sigte på at børnene kender og kan lide sig selv, og at de kan mestre de udfordringer de møder i deres omverden.
Sociale kompetencer
Vi ved at:
Man lærer ved at være sammen med andre, se hvad andre gør og tilegne sig spilleregler, give udtryk for sin egen mening, forhandle og give rum og plads, forstå og respektere andre. Det kræver rummelighed at kunne sætte sig i andres sted.
Derfor:
Derfor giver vi rum og plads til masser af leg, hvor man lærer at forhandle og løse konflikter. Vi skaber stemningen og normerne for samværet når vi f.eks. holder børnemøde, spiser frokost, leger sanglege, bygger togbane og spiller forskellige spil.
Kommunikation og sprog
Vi ved at:
At sproget har mange former: Talesprog - kropssprog - tegnsprog og det indgår i enhver form for kommunikation, når vi spiser, når vi fortæller/læser historie og når vi leger.
Derfor:
leger vi med sproget når vi pjatter, laver rim og remser, snakker bagvendt, synger, diskuterer, fortæller, læser historie, spørger, bruger ironi (humor) forklarer begreber, samarbejder alle mulige steder f.eks. i garderoben, på ture, når vi spiser og når vi leger. Vi vil i hverdagen specielt støtte de børn, som har sproglige problemer. Det vil vi gøre i samarbejde med den tilknyttede logopædagog.
Krop, sanser og bevægelse
Vi ved at:
Krop og bevægelse er grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Barnet lærer verden at kende ved at bruge sin krop og sine sanser. Vi ved også at sprog og bevægelse hænger sammen.
Derfor:
Har vi "højt" til loftet. Vi giver plads til fysisk udfoldelse når vi: tager tøj på, skænker vand, skærer frugt, tegner, klipper, maler danser, leger fange, klatrer i træer, graver huller, laver rytmik, cykler, spiller bold, tager i svømmehal og når vi tumler og slås. Børnene skal lære deres fysiske grænser at kende, og gennem øvelse og leg udvide deres formåen.
Natur, udeliv og science
Vi ved at:
Naturen og naturfænomener har stor betydning for barndommen - elementerne - oplevelse af liv og død- forståelse af verden / naturen.
Derfor:
Leger vi med vand, laver bål, laver mudder, går ud i regn og blæst, sol og slud, bruger sneen, går i skoven og ser på levende og døde dyr, dyrespor og lort, ser på væltede træer og finder bær og svampe og samler visne blade. Vi laver spireforsøg, undres sammen og eksperimenterer. Vi arbejder med matematisk forståelse for at skabe sammenhænge. Ligevægt, mængeforståelse, samlebegreber for størrelser og former. Vi samler affald og snakker om at passe på naturen.
Kultur, æstetik og fællersskab
Vi ved at:
De kulturelle udtryksformer, de æstetiske oplevelser og værdier er vigtige for dannelsen af vores egen identitet og forståelse af hvad/hvor vi kommer fra og verden omkring os. En æstetisk oplevelse er en kundskab man får gennem sanser, følelser og oplevelse.
Derfor:
Derfor formidler vi vores værdier, når vi videregiver vores traditioner: Når vi går i skoven, fejrer og forbereder højtiderne, overleverer sanglege, læser historier, synger, går i teatret, hører musik, når vi holder børnemøder og når vi selv forbereder og holder byfester. Også i vores samarbejde med kirken og foreningerne i byen videregiver vi traditioner og værdier. Vi har fokus på at børnene italesætter deres oplevelser med egne ord, så de aktivt bruger deres sanser.
Der findes læring i enhver aktivitet og leg, også de upåagtede aktiver.
Arbejdet med læreplanen 2019/2020:
Intention:
Overskriften på den Nye styrkede lærerplan er set med Asylets øjne ”Trivsel, læring og dannelse. Tre temaer der falder rigtigt godt i tråd med Asylets værdigrundlag som står meget stærkt.
Asylets værdier og målsætning er stærkt beskrevet og lever hver eneste dag i pædagogikken.
Vi har gennem arbejdet med implementering af metoderne i Hillerød kommune de sidste år arbejdet haft fokus på fortsat udvikling af den pædagogiske praksis. Vi har fundet ”vores ben” i brug af de forskellige metoder, og ønsker nu at sætte fokus på refleksion og evaluering. Vi reflekterer over og justerer vores pædagogiske praksis meget i hverdagen, men mangler en systematisk tilgang, der kan give en god evaluering og dermed begrundelser for den pædagogiske udvikling.
Således at vi skaber en hverdag hvor der er opmærksomhed og sammenhæng mellem læringsmål og børnenes trivsel, læring og dannelse, som omdrejningspunkt i vores daglige praksis. Således at vi kan sikre os at det ”VI GØR” er i overensstemmelse med det ”VI GERNE VIL”. Det skal selvfølgelig være begrundet i læringsmiljøet, hvor omdrejningspunktet for hvert eneste barn er deltagelsesmuligheder.
Vi vil gennem de næste to år arbejde os gennem en proces hvor vi sætter fokus på at forbedre vores evalueringskultur. Det er vigtig i sådanne udviklingsprocesser at vi har alle med. Derfor er et vigtigt fokus at der bliver tilgang til ny viden for alle medarbejdergrupper.
Evaluering ser vi som en kultur, hvor vi hele tiden er i gang med at justerer vores praksis. Derfor giver det god mening at vi over det næste år arbejder med at kigge på vores hverdag og sammenhængen med værdier og målsætning. Det vil vi teste gennem arbejdet med refleksion og evaluering.
Vi vil gerne videreudvikle et tydeligere fagsprog for de ting vi taler om. Videreudvikle vores refleksionskultur, Så vi får en systematik for hvordan vi er nysgerrige over det der popper op og evt. sætter en TPL, eller aktionslæring i gang på den baggrund.
Vi vil gerne fremelske en kultur hvor den enkelte medarbejder er optaget af at tænke således: ”Jeg har en antagelser om min praksis, jeg har nogle ønsker om min praksis og jeg er via refleksion og evaluering i gang med at forbedre mine faglige antagelser.”
Derfor vil vi arbejde med:
Systematiserer vores refleksion og derigennem skabe en evaluering der hviler på faglige antagelser, som holdes op mod ny viden.
Forbedre selvansvaret hos medarbejderne for refleksion og efterfølgende handling.
Blive bedre til at kigge ind i vores hverdag, og opleve den med både fagligt voksenperspektiv og børneperspektiv.
Turde sætte sine grudlæggende antagelser på spil i forhold til ny viden.
På denne baggrund er nedenstående forbedringsplan udviklet:
Det blå i blomsten er Asylets målsætning og værdier som er beskrevet her på siden. Det er målsætningen "tanternes dovenskab - børnenes styrke" der sammen med værdierne udgør det pædagogiske grundlag, der arbejdes med i Asylet. Værdierne er hele tiden en præmis for vores beslutninger og de begrunder vores valg. Målsætning og værdierne danner et pædagogisk ståsted for alle tanter, uanset i hvilken pædagogisk situation vi befinder os i og uanset med hvilke børn er dette gældende.
De røde felter i blomsten er de temaer der skal arbejdes med gennem året.
I Asylet betragter vi arbejdet med tre af temaer som det mest centrale i det pædagogiske arbejde
- Kommunikation og sprog
- Social udvikling
- Alsidig personlig udvikling
Alsidige personlige udvikling
Vi ved at:
Den personlige kompetence udvikles, når barnet har det godt, er værdsat og føler sig tryg, og rammerne er en rar atmosfære, hvor barnet udfordres og der stilles krav, der kan honoreres, hvor man kan afprøve sin kunnen og opleve at det lykkes/eller ikke lykkes (man lærer jo også af sine fejltagelser)
Derfor:
Giver vi mulighed for personlig udfoldelse, at prøve sig af i daglige gøremål - tage tøj af/ på - håndtere knive, kander, sakse og pensler - lege- fortælle - sige til og fra. Derfor understøtter vi børnenes sociale samspil med sigte på at børnene kender og kan lide sig selv, og at de kan mestre de udfordringer de møder i deres omverden.
Sociale kompetencer
Vi ved at:
Man lærer ved at være sammen med andre, se hvad andre gør og tilegne sig spilleregler, give udtryk for sin egen mening, forhandle og give rum og plads, forstå og respektere andre. Det kræver rummelighed at kunne sætte sig i andres sted.
Derfor:
Derfor giver vi rum og plads til masser af leg, hvor man lærer at forhandle og løse konflikter. Vi skaber stemningen og normerne for samværet når vi f.eks. holder børnemøde, spiser frokost, leger sanglege, bygger togbane og spiller forskellige spil.
Kommunikation og sprog
Vi ved at:
At sproget har mange former: Talesprog - kropssprog - tegnsprog og det indgår i enhver form for kommunikation, når vi spiser, når vi fortæller/læser historie og når vi leger.
Derfor:
leger vi med sproget når vi pjatter, laver rim og remser, snakker bagvendt, synger, diskuterer, fortæller, læser historie, spørger, bruger ironi (humor) forklarer begreber, samarbejder alle mulige steder f.eks. i garderoben, på ture, når vi spiser og når vi leger. Vi vil i hverdagen specielt støtte de børn, som har sproglige problemer. Det vil vi gøre i samarbejde med den tilknyttede logopædagog.
Krop, sanser og bevægelse
Vi ved at:
Krop og bevægelse er grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Barnet lærer verden at kende ved at bruge sin krop og sine sanser. Vi ved også at sprog og bevægelse hænger sammen.
Derfor:
Har vi "højt" til loftet. Vi giver plads til fysisk udfoldelse når vi: tager tøj på, skænker vand, skærer frugt, tegner, klipper, maler danser, leger fange, klatrer i træer, graver huller, laver rytmik, cykler, spiller bold, tager i svømmehal og når vi tumler og slås. Børnene skal lære deres fysiske grænser at kende, og gennem øvelse og leg udvide deres formåen.
Natur, udeliv og science
Vi ved at:
Naturen og naturfænomener har stor betydning for barndommen - elementerne - oplevelse af liv og død- forståelse af verden / naturen.
Derfor:
Leger vi med vand, laver bål, laver mudder, går ud i regn og blæst, sol og slud, bruger sneen, går i skoven og ser på levende og døde dyr, dyrespor og lort, ser på væltede træer og finder bær og svampe og samler visne blade. Vi laver spireforsøg, undres sammen og eksperimenterer. Vi arbejder med matematisk forståelse for at skabe sammenhænge. Ligevægt, mængeforståelse, samlebegreber for størrelser og former. Vi samler affald og snakker om at passe på naturen.
Kultur, æstetik og fællersskab
Vi ved at:
De kulturelle udtryksformer, de æstetiske oplevelser og værdier er vigtige for dannelsen af vores egen identitet og forståelse af hvad/hvor vi kommer fra og verden omkring os. En æstetisk oplevelse er en kundskab man får gennem sanser, følelser og oplevelse.
Derfor:
Derfor formidler vi vores værdier, når vi videregiver vores traditioner: Når vi går i skoven, fejrer og forbereder højtiderne, overleverer sanglege, læser historier, synger, går i teatret, hører musik, når vi holder børnemøder og når vi selv forbereder og holder byfester. Også i vores samarbejde med kirken og foreningerne i byen videregiver vi traditioner og værdier. Vi har fokus på at børnene italesætter deres oplevelser med egne ord, så de aktivt bruger deres sanser.
Der findes læring i enhver aktivitet og leg, også de upåagtede aktiver.
Arbejdet med læreplanen 2019/2020:
Intention:
Overskriften på den Nye styrkede lærerplan er set med Asylets øjne ”Trivsel, læring og dannelse. Tre temaer der falder rigtigt godt i tråd med Asylets værdigrundlag som står meget stærkt.
Asylets værdier og målsætning er stærkt beskrevet og lever hver eneste dag i pædagogikken.
Vi har gennem arbejdet med implementering af metoderne i Hillerød kommune de sidste år arbejdet haft fokus på fortsat udvikling af den pædagogiske praksis. Vi har fundet ”vores ben” i brug af de forskellige metoder, og ønsker nu at sætte fokus på refleksion og evaluering. Vi reflekterer over og justerer vores pædagogiske praksis meget i hverdagen, men mangler en systematisk tilgang, der kan give en god evaluering og dermed begrundelser for den pædagogiske udvikling.
Således at vi skaber en hverdag hvor der er opmærksomhed og sammenhæng mellem læringsmål og børnenes trivsel, læring og dannelse, som omdrejningspunkt i vores daglige praksis. Således at vi kan sikre os at det ”VI GØR” er i overensstemmelse med det ”VI GERNE VIL”. Det skal selvfølgelig være begrundet i læringsmiljøet, hvor omdrejningspunktet for hvert eneste barn er deltagelsesmuligheder.
Vi vil gennem de næste to år arbejde os gennem en proces hvor vi sætter fokus på at forbedre vores evalueringskultur. Det er vigtig i sådanne udviklingsprocesser at vi har alle med. Derfor er et vigtigt fokus at der bliver tilgang til ny viden for alle medarbejdergrupper.
Evaluering ser vi som en kultur, hvor vi hele tiden er i gang med at justerer vores praksis. Derfor giver det god mening at vi over det næste år arbejder med at kigge på vores hverdag og sammenhængen med værdier og målsætning. Det vil vi teste gennem arbejdet med refleksion og evaluering.
Vi vil gerne videreudvikle et tydeligere fagsprog for de ting vi taler om. Videreudvikle vores refleksionskultur, Så vi får en systematik for hvordan vi er nysgerrige over det der popper op og evt. sætter en TPL, eller aktionslæring i gang på den baggrund.
Vi vil gerne fremelske en kultur hvor den enkelte medarbejder er optaget af at tænke således: ”Jeg har en antagelser om min praksis, jeg har nogle ønsker om min praksis og jeg er via refleksion og evaluering i gang med at forbedre mine faglige antagelser.”
Derfor vil vi arbejde med:
Systematiserer vores refleksion og derigennem skabe en evaluering der hviler på faglige antagelser, som holdes op mod ny viden.
Forbedre selvansvaret hos medarbejderne for refleksion og efterfølgende handling.
Blive bedre til at kigge ind i vores hverdag, og opleve den med både fagligt voksenperspektiv og børneperspektiv.
Turde sætte sine grudlæggende antagelser på spil i forhold til ny viden.
På denne baggrund er nedenstående forbedringsplan udviklet:
| forbedringsmodel_den_styrkede_pædagogiske_læreplan_juni_2022_udgave_3.pdf |
| forbedringsmodel_hjemmesiden_uden_tekst.pdf |
