Dagligdagen
Asylets Struktur
Vores struktur betyder, at vi har fleksibel børnenormering og løbende er indstillet på at modtage nye børn, og det bevirker at ingen grupper kan være permanente. Vi har oprettet en indslusningsgruppe for de mindste børn, Slusen. Her lærer de nye børn og forældre at gå i Gadevang Asyl. Vi lægger vægt på at børnene hurtigt bliver selvstændige og selvhjulpne. Efterhånden som nye børn kommer ind, rykker de største børn fra Slusen videre til Fru Frantzens stue og senere på loftet. De fysiske rammer er bestemmende for den aldersopdeling, vi har valgt at placere børnene efter. Det er ikke nødvendigvis fødselsdagen der afgør, hvornår et barn flytter gruppe. Vi lægger også vægt på børnenes legerelationer og modenhed. Det betyder at vi er nødt til at være fleksible og omstillelige og at gruppesammensætningerne ændres i løbet af året. Gadevang Asyl er et åbent hus. Børnene leger i forvejen på tværs af alder og grupper, så omstillingen er ikke noget problem for børnene. Men opstår der problemer, tager vi selvfølgelig hånd om det. Hvornår børnehaveklassen flytter ned i det nye hus til de øvrige fritidshjems og klubbørn, afhænger af den aktuelle aldersfordeling i hele Asylet. samt børnenes tilknytning til Kessers hus. Pædagogisk procedure Når nye børn begynder i Asylet er det fast procedure, når vi viser rundt på området, at fortælle børn og forældre om de farvede områder. Samtidig lader vi børn der har gået her et stykke tid vise nye børn rundt, for på den måde at høre og dermed sikre os, at de har forstået opdelingen. Området omkring fodboldbanen med tennisbanerne, skolen og Asylet er en fælles arena i børnenes bevidsthed. Derfor har vi forståelse for at grænserne kan være flydende for børnene. For når de i week-endene og om aftenen feks. er på tennissbanerne eller fodboldbanerne, kan de godt gå op i Asylet og tage en gyngetur eller på skolen for at prøve rutschebanen. Men naturligvis skal børnene blive i Asylet, når forældrene har afleveret dem i vores varetægt, og naturligvis må de gå op i Asylet og tage en rutschetur, når deres forældrene udfolder sig på sportsbanerne. Der er en stor fællesopgave: At gøre det klart for børnene, at der er forskel på week-ender og aftener og dagligdagen i Asylets åbningstid. Personalet Vi registrerer goddag og farvel. Omkring kl. 10 når de fleste børn i børnehaven er kommet, gennemgår vi i grupperne, hvem der er mødt frem og hvem der er fraværende. Omkring middag registrerer og sikrer vi os at alle børn kommer og spiser på stuen. Og når vi spiser frugt holder vi igen mandtal. Løbende i gennem dagen registrerer vi, hvor børnene er henne. Da de må bevæge sig rundt ude og inde er det vores opgave at være omkring børnene, og have et ekstra øje på nye børn og de børn, som har svært ved at overskue og administrere den frihed der gives. Vi er en stor institution med en stor aldersspredning. Det ansvar og den frihed vi giver børnene, gradueres efter alder og udvikling. og på baggrund af det kendskab vi har til hvert enkelt barn. Derfor er denne opdeling og markering af udendørsarealerne hovedsagelig rettet mod børnehavebørn og deres forældre. Rettelse til virk.plan: Selvfølgelig skal vi vide hvor på området børnene er. |
Asylet er børnenes "arbejdsplads"
For at børnene kan udfolde sig, skal de have noget praktisk tøj, som er til at lege i, uden snore og andet vedhæng, som kan hænge fast i træer og legeredskaber. Udeplaner Gadevang Asyls opdeling og markeringer af udendørsarealerne skal forebygge at børn forlader Asylet. Det er meget ubehageligt for både personale og forældre hvis børn har forladt Asylet i utide, så derfor gør vi et stort nummer ud af at tydeliggøre hvortil og hvordan man færdes på Asylets område. De fysiske rammer. Udenomsarealerne er opdelt i 3 farvede områder A. Grønt område : Hvor man må færdes frit fra 3 års alderen. B. Gult område : Hvor man må færdes, hvis har spurgt en voksen fra egen gruppe. C. Rødt område : Hvor børn kun må færdes med en voksen. Områderne er markeret med de gældende farver i terrænet på pæle, træer og fliser. Rød markering ved volden og udgange mod boldbanen og rød markering for enden af ”biforsøget.” Desuden er vores låger røde. Gul markering ved indgangen til ”Biforsøget.” Det samme som Gul markering er gældende, når børnehavebørn går ned i ”KESSERSHUS”. Børnehaven Hvad skal forældrene ellers gøre? Det følgende regner vi som en selvfølgelighed, men for en ordens skyld ridser vi op alligevel. For at kunne tage vare på jeres børn, skal vi vide at de er kommet. Derfor skal børn altid afleveres til en medarbejder, som registrerer at hun/han er kommet. Det samme når i henter jeres barn, sig altid farvel til en medarbejder helst en fra barnets gruppe. Hvis I ”bortfører” andres børn, skal det altid skrives i Gå-med-hjem bogen, også selvom det er aftalt med pågældende forældre. Vi skal også vide det, så giv også besked til den medarbejder i siger farvel til.
|