Velkommen
Asyl betyder ”et fredhelligt sted - et sted hvor man kan få lov at være i fred”. Et dejligt sted at være barn. Med disse ord vil vi gerne byde velkommen i Asylet.
Asylet er et ganske særligt sted. Et sted som både børn, forældre og tanter sætter stor pris på og værner meget om.
Asylet er et samlingssted og danner rammen om et specielt fællesskab. Går man i Asylet danner man et stærkt netværk både til børn og andre forældre.
Sammen er vi stærke og kan hjælpe hinanden med, at skabe et godt børneliv for børnene i Asylet. Det er omdrejningspunktet for Asylets pædagogik og for tanterne, at børnene oplever deres tid i Asylet, som en af de bedste perioder i deres liv.
Fællesskab, traditioner, gode legekammerater samt sjove og aktive oplevelser er Asylets kendetegn. Det er videnskabeligt bevist at det børn oftest husker fra deres barndom er de stjernestunder, hvor lykken i et kort øjeblik synliggøres i et oplevet fællesskab, hvor børnene er aktive og centrale medspillere.
Det er derfor af afgørende betydning at børn og forældre bakker op om Asylets værdier og normer, og hjælper os med at holde fast i det gode børne liv.
I Asylet går man fra man er 0 år til man går ud af GUK (Gadevang ungdomsklub) når man er 18 år. Det betyder at vi gennem en lang årrække skal forme hverdagen sammen. Derfor lægger vi i Asylet vægt på, at vi alle er ansvarlige for at der er en god tone og ånd i Asylet. Det er af afgørende betydning, at I som forældre hjælper os med at holde fast i en respektfuld og ordentlig omgangsform og tone. Omgangstonen skal være respektfuld og anerkendende blandt børnene, blandt børn og voksne og blandt voksne. Omgangstonen er med til at præge måden vi er sammen på, og måden vi oplever hinanden som mennesker.
Har Asylet en sukkerpolitik? Eller en politik for solcreme eller en ude-politik eller en iPad-politik, etc.?
Nej. I Gadevang Asyl har vi ikke en masse politikker, der beskriver hvad man må og ikke må, eller hvad man skal eller ikke skal. Hvis man som forældre ønsker, at ens barn skal være et sted, hvor der er faste og vedtagne regler for, om der fx må serveres mad med sukker i, om vi skal gå i skoven minimum en gang om ugen, om børnene kun må have legetøj med om fredagen osv., så er Gadevang Asyl ikke det rigtige sted for jer og for jeres barn.
I Asylet arbejder vi nemlig først og fremmest ud fra vores overordnede målsætning ’tanternes dovenskab, børnenes styrke’. Den støtter, at vores børn lærer at tænke selv og navigere i de mange muligheder, de møder, frem for at de blot lærer at følge bestemte politikker og regler.
Det er også derfor, at vi har normer i stedet for regler, og i vores værdier beskriver vi netop den kultur og den tilgang, vi har til børn og forældre i Asylet.
Værdierne er grundlaget for vores beslutninger
Som præmis for alle vores beslutninger ligger Asylets værdier og det er dem der begrunder vores beslutninger. I vores hverdag agerer vi med udgangspunkt i værdierne, i vores faglighed, vores sunde fornuft, og det muliges kunst.
Livet byder på mange udfordringer både som barn og som voksen. Over for barnet er det os voksne, der skal tage ansvar for at lære børn at forholde sig til både de fristelser der er, og til de udfordringer der er. Det gælder i ethvert aspekt, hvad enten det er noget med sundhed, mad, kammerater, omgangstone eller andet.
Vi er mange mennesker, og vi skal allesammen kunne være her, så nogen gange må vi sætte grænser for udfoldelsen. Nemlig der, hvor den enes udfoldelse begrænser andres.
Der vil altid være forskellige holdninger til, hvilken retning eller tilgang, der er den rigtige, og derfor ønsker vi at være tydelige omkring de værdier, som Asylet står for.
Vi mener, at det er vigtigt, at man i livets mange udfordringer kan finde en gylden middelvej, hvor både fristelser og udfordringer imødegås ved at lære at håndtere dem. Vi tror ikke på forbud eller på at fjerne det ’farlige’ eller det usunde. Vi tror i stedet, at man (barnet) skal forholde sig til det ved lære at forstå det, og samtidig lære at tage sig i agt for det og imødegå det, ud fra en forståelse af, hvem man selv er og hvad man magter.
Dannelse, forskellighed og selvværd
Vi tror, at det er grundlæggende dannelse, at børn forstår, at de er forskellige. Forskellige i måden de er indrettet på, i måden de er opdraget og præget fra hjemmet, i måder hvorpå forskellige normer hjemme hos kammeraterne opleves og forskelligheder i alle livets forhold. Den forskellighed vil de hele livet stifte bekendtskab med og skulle forholde sig til inden for alle de fællesskaber, som de kommer til at agere i.
Ved at lægge vægten på at imødegå forskellige fristelser og udfordringer med udgangspunkt i at forstå sig selv, tror vi på, at børnene får selvværd og selvtillid til at kunne agere i en verden, der på alle parametre tilbyder farer og fristelser – alle vegne og i alle aldre. I Asylet arbejder vi derfor ud fra en pædagogik, hvor det at håndtere fare og fristelser bliver omdrejningspunkt for den måde, vi lærer børnene at forholde sig til de livsomstændigheder, de hver især har.
Vi erkender gerne, at der er børn og unge i alle aldre, der har brug for at få hjælp til at håndtere både farer og fristelser. Den hånd giver vi meget gerne. Derfor er vi altid åbne for en snak om hjælp til et barn eller ung, som har brug for en håndsrækning. Alle forældre er derfor velkomne til at henvende sig til en tante, så vi sammen kan hjælpe barnet med at håndtere svære situationer, særlige omstændigheder, opmærksomhed på fristelser eller andre udfordringer. Og vi stræber efter at etablere et samarbejde mellem forældre og tanter, som håndteres på en måde, hvor vi arbejder ud fra, at det er omgivelserne, der har er en udfordring, ikke barnet.
Vi har den grundopfattelse, at alle mennesker prøver at skabe kontrol over deres eget liv, så vidt evner og muligheder rækker. Det betyder ikke, at individuel behandling skal ske på bekostning af fællesskab og fælles mål. Men i Gadevang Asyl bryder vi os ikke om ligemageri og millimeterdemokrati.
Derfor er der i Asylet stor frihed til at være den, man er. Vi kan godt lide forskellighed og originaler, frodighed og mangfoldighed. Derfor har vi ikke travlt med at putte børn og forældre i ’kasser’ og sætte etiketter på deres opførsel. Vi respekterer hinanden, børn og forældre, og vi forventer en gensidig respekt for Asylets værdier og for det værdigrundlag, som vi arbejder ud fra.
På denne hjemmeside kan du læse en masse om Asylet. Vi håber du gør alvor af det og læser videre, for vores målsætning og værdier er humoristisk og sjov læsning. Vi er stolte af dem og tager dem meget alvorligt.
Har du siden hen oplevelser i Asylet, som du ikke kan se sammenhæng i, eller ikke forstår, er du meget velkommen til at henvende dig til os, ja rent faktisk forventer vi at du henvender dig, så vi kan få en god snak om, hvorfor vi gør som vi gør i asylet.
Profil
Træk af Gadevang Asyls historie
I 1892 besluttede finansmanden C.F.Tietgen og ikke mindst hans kone Laura, (der havde sommerresidens på Strødam) og teglværksejer Clausen (Teglgården) at opføre et Asyl for børnene i Gadevang. Asylforeningen i Gadevang blev dannet, og der blev valgt en bestyrelse. I 1893 købte man et hus og antog en Asylmoder. Enhver beboer i Gadevang kunne for 10 øre om ugen få passet sine børn i Asylet.
Børnene kunne gå i Asylet fra de var 2 til de blev 7 år. De skulle møde ren vaskede og aflusede, og selv medbringe frokost, og alle børn fik en kop varm mælk dagligt. Mælken blev hentet på Strødam hver dag. Asylmoderen skulle bo i Asylet. Der blev derfor indrettet en lejlighed i den vestlige ende af underetagen, som fungerede indtil slutningen af 60'erne, hvor Fru Frantzen (asylmoder fra 1938) gik på pension.
I 1993 gennemgik Asylet en større forandring for at kunne huse 70-75 børn i alderen 3-12 år. Behovet for flere pladser har været stadig stigende. Derfor blev det besluttet i 1995 at udvide Asylet, så vi kunne tilbyde plads til alle børn mellem 3 - 12 år i Gadevang. Resultatet er blevet et stort utraditionelt hus, sammenbygget med vores værksted, et indendørs gadeforløb, med tilstødende rum og en sal. De 2 huse er forbundet med et flise-areal og en trappe.
I 2010 og igen i 2018 besluttede bestyrelsen sig igen for, at udvide kapaciteten i Asylet. I 2010 rettede beslutningen sig mod at bygge et køkken og etableret puslerum til vuggestuen. På den måde kom slusen til at fungerer som vuggestue. I 2020 kom så endnu et grupperum til som for nuværende danner rammen om en vuggestuegruppe.
Det betyder at børnene fra august 2011 kan gå i Asylet fra de er et halvt år til de er 18 år.
Tanterne er et begreb i Asylet. Alt personale omtales i daglig tale som tanter, uanset op man er mand eller kvinde, bliver man tante, når man ansættes. Ligeledes har Asylet en leder, der i daglig tale omtales som "Asylmoderen". Antallet af ”tanter” i Asylet varierer efter børnetallet. Og driften hviler ikke længere på private midler. Bestyrelsen har i dag driftsoverenskomst med Hillerød Kommune.
Laura Tietgen testamenterede Asylet til børn i Gadevang, og skulle vi komme i den situation, at der ikke var børn nok til Asylet, "kan bygningen og formuen anvendes til andet formål, dog kun til fordel for beboerne i Gadevang, f.eks. alderdomsbolig til trængende mænd og kvinder, sygehus el.lign. dog ikke skole. Hvis ikke der var brug for det førnævnte kan bestyrelsen afhænde Asylet, og den derved indvundne kapital skal da anvendes til anskaffelse af klæder til fattige børn i Gadevang."
Hvem bestemmer i Asylet?
Grundlaget for Asylet er en vedtægt. I gamle dage, hvor vedtægten skulle konfirmeres af kongen, kaldtes det en fundats. Citatet i historieafsnittet stammer fra fundatsen.
Det fremgår af den nuværende vedtægt, at Asylet er en privat selvejende institution, der ejer bygningen og grunden, som Asylet ligger på. Asylet ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, samt 2 suppleanter der vælges på følgende måde:
· 1 medlem vælges af tanterne blandt tanterne.
· 2 medlemmer vælges af forældrene og eventuelt blandt forældrene, således at der er åbenhed for udefrakommende ildsjæle.
· 2 medlemmer vælges af forældrene blandt forældrene.
· 2 suppleanter vælges af forældrene blandt forældrene
Se i øvrigt bestyrelsens forretningsorden under ”bestyrelsen”
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Asylet og skal bl.a. sikre ansættelse af en asylmoder og øvrige tanter. Bestyrelsen har på Asylets vegne indgået en driftsoverenskomst med Hillerød Kommune. Driftsoverenskomsten sikrer, at Asylet har en høj grad af selvbestemmelse. I princippet får Asylet hvert år en pose penge fra kommunen og kan disponere relativt frit over pengene. Bestyrelsen lever også op til Asylets valgsprog, som i denne sammenhæng lyder "Bestyrelsens dovenskab tanternes styrke". Dette betyder, at bestyrelsen delegerer mest mulig kompetence til Asylmoder og tanter og kun involverer sig direkte i mere principielle sager. Når der ikke er større problemer, nøjes vi med en 6-8 bestyrelsesmøder om året. Dagsordener og referaterne af bestyrelsesmøderne kan læses på hjemmesiden.
De fysiske rammer
Gadevang Asyl ligger i en landsby, grænsende op til mark og skov med kirken, skolen og idrætspladsen som nærmeste naboer. Asylet er over 128 år.
Asylet består af "det gamle hus", som rummer vuggestue samt børnehave. Kessers hus rummer fritidshjem, fritidsklub og ungdomsklub.
Vores legeplads er heldigvis uoverskuelig med mange kroge, træer og frugtbuske, små legehuse, et stor bålplads, og svævebane. Vi har et stort klatrestativ med rutschebane, en høj boldgynge, kæmpe sandkasse og bålkote.
Vores legeplads er bevidst opbygget, så den udfordrer og styrker børnenes motoriske og psykiske færdigheder. Ud fra vores erfaringer, kan den strøm af forordninger, der skal skabe sikkerhed på legepladser, være med til at skabe falsk tryghed. Det drejer sig efter vores erfaring om noget helt andet, nemlig at lære børnene at vurdere "farer", sværhedsgrad og egen formåen.
Legeredskaberne er samtidig konstrueret med udfordringer, så man gradvis kan blive dygtigere, indøve færdigheder og opleve glæden ved at overgå sig selv. F. eks har vi bygget klatrestativet, netop så højt, at man ikke umiddelbart fristes til at klatre videre, før man finder mod og har tilegnet sig kompetencerne, der skal til, ved at øve sig. Det er konstrueret åbnet, så man fornemmer højden og ens sanser på en naturlig måde skærpes, så ,man lærer at tage sig i agt.
Vuggestuebørnene har deres egen afgrænsede legeplads midt i den store skov, med legeredskaber der er tilpasset deres alder. Der er rutsjebane, gynger, legehus og sandkasse.
Endelig har vi "Biforsøget" bag kirken, en vildtvoksende brakmark med træer, buske og snoge og 2 huggehuse og en bålplads. Vi har fra år 2002 lejet området, i foreløbig 30 år, af Jarlfonden (Strødamsudvalget).
Midtpunkt i Gadevang
Asylet har - også længe før det blev moderne - været et central, integreret og aktivitetsskabende omdrejningspunkt i Gadevang. Asylet har stor betydning for det sociale liv blandt de børnefamilier der er tilknyttet Asylet. Man mødes i Asylet under hyggelige former, kommer til at kende hinanden. Det engagement, som kendetegner Asylet, tanterne, vores børn, og forældre, skaber den synergi som er kendetegnet for Gadevang Asyl.
Vi deltager aktivt i det lokale liv. Asylet er omdrejningspunktet i den årlige byfest. Vi stiller salen i Kessers hus til rådighed for lokale aktiviteter, vi sælger vores honning i Jordnær. Asylets træværksted er åbent for lokale beboere.
Vi vil gerne have, at Asylet bliver brugt af mange, og at det fortsat er et samlingssted, som også andre end børnefamilier bruger og føler sig knyttet til.Vi vil gerne være hele Gadevangs asyl.
Asylet er kendetegnet ved en velfungerende bestyrelse, som er inddraget i og inspireret af det pædagogiske arbejde.
Asylet og tanterne vil gerne kende forældrene godt. Det betyder meget for vores arbejde med børnene, at vi kan arbejde sammen, tale og feste sammen. Børnene kommer til at opleve sig selv som del af en velfungerende helhed, og de kommer til at opleve, at de to 'verdener' (familieverdenen og Asylverdenen) har tætte berøringsflader og kan trives sammen. Vi forsøger at gøre Asylverdenen så lidt institutionsagtig som muligt. Derfor er vi glade, når forældre og bedsteforældre sætter sig ned og tager en kop kaffe/te og en snak, det kan også være at forældre eller bedsteforældre har lyst til, at bidrage i hverdagen, ved at tilbringe en stund i børnehaven. De kan måske fortælle en historie, bage en kage eller reparere en cykel. Det er de velkommen til. Både børn og forældre bliver glade.
Vi står selvfølgelig også til rådighed for en mere fortrolig snak om det enkelte barn, også gerne selv om der ikke er nogen problemer med barnet. Det kan være rart, at fortælle og høre hvordan hhv. vi og familien oplever barnet.
Hvis nogen har ønske om at vi skal tage specielle hensyn til deres barn, så er vi åbne for det, hvis det er muligt.
Vi har i Asylet en gå-med-hjem bog, hvor forældre meddeler, når de har "bortført" andres børn. Heri skriver man, hvem man har taget med hjem, så forældrene ikke skal gå forgæves og lede.
Først på året afholder vi storforældremøde Her finder valg til bestyrelsen sted.
I årets løb vil der blive afholdt forældremøder/arrangementer i mindre grupper. Vi har en årlig forældrearbejdsdag, hvor vi vedligeholder og udbygger legepladsen. Når så mange børn dagligt benytter legepladsen, kan det ske at eksempelvis et søm stikker frem fra et hus/legeredskab eller en cykel bliver placeret under en gynge. Bliver man som tante eller forældre opmærksom på noget sådan, forventes det selvfølgeligt, at man finder noget værktøj og trækker sømmet ud eller flytter cyklen. Vi opfordrer børnene til at gøre det samme og passe godt på vores ting og hinanden. Legepladsen skulle gerne være et område, som alle føler ansvar for.
I forsommeren deltager vi sammen med forældre og søskende i den byfest som holdes i Gadevang.
I december er der Lucia-optog med efterfølgende morgenmad.
Samarbejde med andre Vi har kontakt og samarbejder med andre end børn, forældre og bestyrelse:
Asylet er et ganske særligt sted. Et sted som både børn, forældre og tanter sætter stor pris på og værner meget om.
Asylet er et samlingssted og danner rammen om et specielt fællesskab. Går man i Asylet danner man et stærkt netværk både til børn og andre forældre.
Sammen er vi stærke og kan hjælpe hinanden med, at skabe et godt børneliv for børnene i Asylet. Det er omdrejningspunktet for Asylets pædagogik og for tanterne, at børnene oplever deres tid i Asylet, som en af de bedste perioder i deres liv.
Fællesskab, traditioner, gode legekammerater samt sjove og aktive oplevelser er Asylets kendetegn. Det er videnskabeligt bevist at det børn oftest husker fra deres barndom er de stjernestunder, hvor lykken i et kort øjeblik synliggøres i et oplevet fællesskab, hvor børnene er aktive og centrale medspillere.
Det er derfor af afgørende betydning at børn og forældre bakker op om Asylets værdier og normer, og hjælper os med at holde fast i det gode børne liv.
I Asylet går man fra man er 0 år til man går ud af GUK (Gadevang ungdomsklub) når man er 18 år. Det betyder at vi gennem en lang årrække skal forme hverdagen sammen. Derfor lægger vi i Asylet vægt på, at vi alle er ansvarlige for at der er en god tone og ånd i Asylet. Det er af afgørende betydning, at I som forældre hjælper os med at holde fast i en respektfuld og ordentlig omgangsform og tone. Omgangstonen skal være respektfuld og anerkendende blandt børnene, blandt børn og voksne og blandt voksne. Omgangstonen er med til at præge måden vi er sammen på, og måden vi oplever hinanden som mennesker.
Har Asylet en sukkerpolitik? Eller en politik for solcreme eller en ude-politik eller en iPad-politik, etc.?
Nej. I Gadevang Asyl har vi ikke en masse politikker, der beskriver hvad man må og ikke må, eller hvad man skal eller ikke skal. Hvis man som forældre ønsker, at ens barn skal være et sted, hvor der er faste og vedtagne regler for, om der fx må serveres mad med sukker i, om vi skal gå i skoven minimum en gang om ugen, om børnene kun må have legetøj med om fredagen osv., så er Gadevang Asyl ikke det rigtige sted for jer og for jeres barn.
I Asylet arbejder vi nemlig først og fremmest ud fra vores overordnede målsætning ’tanternes dovenskab, børnenes styrke’. Den støtter, at vores børn lærer at tænke selv og navigere i de mange muligheder, de møder, frem for at de blot lærer at følge bestemte politikker og regler.
Det er også derfor, at vi har normer i stedet for regler, og i vores værdier beskriver vi netop den kultur og den tilgang, vi har til børn og forældre i Asylet.
Værdierne er grundlaget for vores beslutninger
Som præmis for alle vores beslutninger ligger Asylets værdier og det er dem der begrunder vores beslutninger. I vores hverdag agerer vi med udgangspunkt i værdierne, i vores faglighed, vores sunde fornuft, og det muliges kunst.
Livet byder på mange udfordringer både som barn og som voksen. Over for barnet er det os voksne, der skal tage ansvar for at lære børn at forholde sig til både de fristelser der er, og til de udfordringer der er. Det gælder i ethvert aspekt, hvad enten det er noget med sundhed, mad, kammerater, omgangstone eller andet.
Vi er mange mennesker, og vi skal allesammen kunne være her, så nogen gange må vi sætte grænser for udfoldelsen. Nemlig der, hvor den enes udfoldelse begrænser andres.
Der vil altid være forskellige holdninger til, hvilken retning eller tilgang, der er den rigtige, og derfor ønsker vi at være tydelige omkring de værdier, som Asylet står for.
Vi mener, at det er vigtigt, at man i livets mange udfordringer kan finde en gylden middelvej, hvor både fristelser og udfordringer imødegås ved at lære at håndtere dem. Vi tror ikke på forbud eller på at fjerne det ’farlige’ eller det usunde. Vi tror i stedet, at man (barnet) skal forholde sig til det ved lære at forstå det, og samtidig lære at tage sig i agt for det og imødegå det, ud fra en forståelse af, hvem man selv er og hvad man magter.
Dannelse, forskellighed og selvværd
Vi tror, at det er grundlæggende dannelse, at børn forstår, at de er forskellige. Forskellige i måden de er indrettet på, i måden de er opdraget og præget fra hjemmet, i måder hvorpå forskellige normer hjemme hos kammeraterne opleves og forskelligheder i alle livets forhold. Den forskellighed vil de hele livet stifte bekendtskab med og skulle forholde sig til inden for alle de fællesskaber, som de kommer til at agere i.
Ved at lægge vægten på at imødegå forskellige fristelser og udfordringer med udgangspunkt i at forstå sig selv, tror vi på, at børnene får selvværd og selvtillid til at kunne agere i en verden, der på alle parametre tilbyder farer og fristelser – alle vegne og i alle aldre. I Asylet arbejder vi derfor ud fra en pædagogik, hvor det at håndtere fare og fristelser bliver omdrejningspunkt for den måde, vi lærer børnene at forholde sig til de livsomstændigheder, de hver især har.
Vi erkender gerne, at der er børn og unge i alle aldre, der har brug for at få hjælp til at håndtere både farer og fristelser. Den hånd giver vi meget gerne. Derfor er vi altid åbne for en snak om hjælp til et barn eller ung, som har brug for en håndsrækning. Alle forældre er derfor velkomne til at henvende sig til en tante, så vi sammen kan hjælpe barnet med at håndtere svære situationer, særlige omstændigheder, opmærksomhed på fristelser eller andre udfordringer. Og vi stræber efter at etablere et samarbejde mellem forældre og tanter, som håndteres på en måde, hvor vi arbejder ud fra, at det er omgivelserne, der har er en udfordring, ikke barnet.
Vi har den grundopfattelse, at alle mennesker prøver at skabe kontrol over deres eget liv, så vidt evner og muligheder rækker. Det betyder ikke, at individuel behandling skal ske på bekostning af fællesskab og fælles mål. Men i Gadevang Asyl bryder vi os ikke om ligemageri og millimeterdemokrati.
Derfor er der i Asylet stor frihed til at være den, man er. Vi kan godt lide forskellighed og originaler, frodighed og mangfoldighed. Derfor har vi ikke travlt med at putte børn og forældre i ’kasser’ og sætte etiketter på deres opførsel. Vi respekterer hinanden, børn og forældre, og vi forventer en gensidig respekt for Asylets værdier og for det værdigrundlag, som vi arbejder ud fra.
På denne hjemmeside kan du læse en masse om Asylet. Vi håber du gør alvor af det og læser videre, for vores målsætning og værdier er humoristisk og sjov læsning. Vi er stolte af dem og tager dem meget alvorligt.
Har du siden hen oplevelser i Asylet, som du ikke kan se sammenhæng i, eller ikke forstår, er du meget velkommen til at henvende dig til os, ja rent faktisk forventer vi at du henvender dig, så vi kan få en god snak om, hvorfor vi gør som vi gør i asylet.
Profil
Træk af Gadevang Asyls historie
I 1892 besluttede finansmanden C.F.Tietgen og ikke mindst hans kone Laura, (der havde sommerresidens på Strødam) og teglværksejer Clausen (Teglgården) at opføre et Asyl for børnene i Gadevang. Asylforeningen i Gadevang blev dannet, og der blev valgt en bestyrelse. I 1893 købte man et hus og antog en Asylmoder. Enhver beboer i Gadevang kunne for 10 øre om ugen få passet sine børn i Asylet.
Børnene kunne gå i Asylet fra de var 2 til de blev 7 år. De skulle møde ren vaskede og aflusede, og selv medbringe frokost, og alle børn fik en kop varm mælk dagligt. Mælken blev hentet på Strødam hver dag. Asylmoderen skulle bo i Asylet. Der blev derfor indrettet en lejlighed i den vestlige ende af underetagen, som fungerede indtil slutningen af 60'erne, hvor Fru Frantzen (asylmoder fra 1938) gik på pension.
I 1993 gennemgik Asylet en større forandring for at kunne huse 70-75 børn i alderen 3-12 år. Behovet for flere pladser har været stadig stigende. Derfor blev det besluttet i 1995 at udvide Asylet, så vi kunne tilbyde plads til alle børn mellem 3 - 12 år i Gadevang. Resultatet er blevet et stort utraditionelt hus, sammenbygget med vores værksted, et indendørs gadeforløb, med tilstødende rum og en sal. De 2 huse er forbundet med et flise-areal og en trappe.
I 2010 og igen i 2018 besluttede bestyrelsen sig igen for, at udvide kapaciteten i Asylet. I 2010 rettede beslutningen sig mod at bygge et køkken og etableret puslerum til vuggestuen. På den måde kom slusen til at fungerer som vuggestue. I 2020 kom så endnu et grupperum til som for nuværende danner rammen om en vuggestuegruppe.
Det betyder at børnene fra august 2011 kan gå i Asylet fra de er et halvt år til de er 18 år.
Tanterne er et begreb i Asylet. Alt personale omtales i daglig tale som tanter, uanset op man er mand eller kvinde, bliver man tante, når man ansættes. Ligeledes har Asylet en leder, der i daglig tale omtales som "Asylmoderen". Antallet af ”tanter” i Asylet varierer efter børnetallet. Og driften hviler ikke længere på private midler. Bestyrelsen har i dag driftsoverenskomst med Hillerød Kommune.
Laura Tietgen testamenterede Asylet til børn i Gadevang, og skulle vi komme i den situation, at der ikke var børn nok til Asylet, "kan bygningen og formuen anvendes til andet formål, dog kun til fordel for beboerne i Gadevang, f.eks. alderdomsbolig til trængende mænd og kvinder, sygehus el.lign. dog ikke skole. Hvis ikke der var brug for det førnævnte kan bestyrelsen afhænde Asylet, og den derved indvundne kapital skal da anvendes til anskaffelse af klæder til fattige børn i Gadevang."
Hvem bestemmer i Asylet?
Grundlaget for Asylet er en vedtægt. I gamle dage, hvor vedtægten skulle konfirmeres af kongen, kaldtes det en fundats. Citatet i historieafsnittet stammer fra fundatsen.
Det fremgår af den nuværende vedtægt, at Asylet er en privat selvejende institution, der ejer bygningen og grunden, som Asylet ligger på. Asylet ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, samt 2 suppleanter der vælges på følgende måde:
· 1 medlem vælges af tanterne blandt tanterne.
· 2 medlemmer vælges af forældrene og eventuelt blandt forældrene, således at der er åbenhed for udefrakommende ildsjæle.
· 2 medlemmer vælges af forældrene blandt forældrene.
· 2 suppleanter vælges af forældrene blandt forældrene
Se i øvrigt bestyrelsens forretningsorden under ”bestyrelsen”
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Asylet og skal bl.a. sikre ansættelse af en asylmoder og øvrige tanter. Bestyrelsen har på Asylets vegne indgået en driftsoverenskomst med Hillerød Kommune. Driftsoverenskomsten sikrer, at Asylet har en høj grad af selvbestemmelse. I princippet får Asylet hvert år en pose penge fra kommunen og kan disponere relativt frit over pengene. Bestyrelsen lever også op til Asylets valgsprog, som i denne sammenhæng lyder "Bestyrelsens dovenskab tanternes styrke". Dette betyder, at bestyrelsen delegerer mest mulig kompetence til Asylmoder og tanter og kun involverer sig direkte i mere principielle sager. Når der ikke er større problemer, nøjes vi med en 6-8 bestyrelsesmøder om året. Dagsordener og referaterne af bestyrelsesmøderne kan læses på hjemmesiden.
De fysiske rammer
Gadevang Asyl ligger i en landsby, grænsende op til mark og skov med kirken, skolen og idrætspladsen som nærmeste naboer. Asylet er over 128 år.
Asylet består af "det gamle hus", som rummer vuggestue samt børnehave. Kessers hus rummer fritidshjem, fritidsklub og ungdomsklub.
Vores legeplads er heldigvis uoverskuelig med mange kroge, træer og frugtbuske, små legehuse, et stor bålplads, og svævebane. Vi har et stort klatrestativ med rutschebane, en høj boldgynge, kæmpe sandkasse og bålkote.
Vores legeplads er bevidst opbygget, så den udfordrer og styrker børnenes motoriske og psykiske færdigheder. Ud fra vores erfaringer, kan den strøm af forordninger, der skal skabe sikkerhed på legepladser, være med til at skabe falsk tryghed. Det drejer sig efter vores erfaring om noget helt andet, nemlig at lære børnene at vurdere "farer", sværhedsgrad og egen formåen.
Legeredskaberne er samtidig konstrueret med udfordringer, så man gradvis kan blive dygtigere, indøve færdigheder og opleve glæden ved at overgå sig selv. F. eks har vi bygget klatrestativet, netop så højt, at man ikke umiddelbart fristes til at klatre videre, før man finder mod og har tilegnet sig kompetencerne, der skal til, ved at øve sig. Det er konstrueret åbnet, så man fornemmer højden og ens sanser på en naturlig måde skærpes, så ,man lærer at tage sig i agt.
Vuggestuebørnene har deres egen afgrænsede legeplads midt i den store skov, med legeredskaber der er tilpasset deres alder. Der er rutsjebane, gynger, legehus og sandkasse.
Endelig har vi "Biforsøget" bag kirken, en vildtvoksende brakmark med træer, buske og snoge og 2 huggehuse og en bålplads. Vi har fra år 2002 lejet området, i foreløbig 30 år, af Jarlfonden (Strødamsudvalget).
Midtpunkt i Gadevang
Asylet har - også længe før det blev moderne - været et central, integreret og aktivitetsskabende omdrejningspunkt i Gadevang. Asylet har stor betydning for det sociale liv blandt de børnefamilier der er tilknyttet Asylet. Man mødes i Asylet under hyggelige former, kommer til at kende hinanden. Det engagement, som kendetegner Asylet, tanterne, vores børn, og forældre, skaber den synergi som er kendetegnet for Gadevang Asyl.
Vi deltager aktivt i det lokale liv. Asylet er omdrejningspunktet i den årlige byfest. Vi stiller salen i Kessers hus til rådighed for lokale aktiviteter, vi sælger vores honning i Jordnær. Asylets træværksted er åbent for lokale beboere.
Vi vil gerne have, at Asylet bliver brugt af mange, og at det fortsat er et samlingssted, som også andre end børnefamilier bruger og føler sig knyttet til.Vi vil gerne være hele Gadevangs asyl.
Asylet er kendetegnet ved en velfungerende bestyrelse, som er inddraget i og inspireret af det pædagogiske arbejde.
Asylet og tanterne vil gerne kende forældrene godt. Det betyder meget for vores arbejde med børnene, at vi kan arbejde sammen, tale og feste sammen. Børnene kommer til at opleve sig selv som del af en velfungerende helhed, og de kommer til at opleve, at de to 'verdener' (familieverdenen og Asylverdenen) har tætte berøringsflader og kan trives sammen. Vi forsøger at gøre Asylverdenen så lidt institutionsagtig som muligt. Derfor er vi glade, når forældre og bedsteforældre sætter sig ned og tager en kop kaffe/te og en snak, det kan også være at forældre eller bedsteforældre har lyst til, at bidrage i hverdagen, ved at tilbringe en stund i børnehaven. De kan måske fortælle en historie, bage en kage eller reparere en cykel. Det er de velkommen til. Både børn og forældre bliver glade.
Vi står selvfølgelig også til rådighed for en mere fortrolig snak om det enkelte barn, også gerne selv om der ikke er nogen problemer med barnet. Det kan være rart, at fortælle og høre hvordan hhv. vi og familien oplever barnet.
Hvis nogen har ønske om at vi skal tage specielle hensyn til deres barn, så er vi åbne for det, hvis det er muligt.
Vi har i Asylet en gå-med-hjem bog, hvor forældre meddeler, når de har "bortført" andres børn. Heri skriver man, hvem man har taget med hjem, så forældrene ikke skal gå forgæves og lede.
Først på året afholder vi storforældremøde Her finder valg til bestyrelsen sted.
I årets løb vil der blive afholdt forældremøder/arrangementer i mindre grupper. Vi har en årlig forældrearbejdsdag, hvor vi vedligeholder og udbygger legepladsen. Når så mange børn dagligt benytter legepladsen, kan det ske at eksempelvis et søm stikker frem fra et hus/legeredskab eller en cykel bliver placeret under en gynge. Bliver man som tante eller forældre opmærksom på noget sådan, forventes det selvfølgeligt, at man finder noget værktøj og trækker sømmet ud eller flytter cyklen. Vi opfordrer børnene til at gøre det samme og passe godt på vores ting og hinanden. Legepladsen skulle gerne være et område, som alle føler ansvar for.
I forsommeren deltager vi sammen med forældre og søskende i den byfest som holdes i Gadevang.
I december er der Lucia-optog med efterfølgende morgenmad.
Samarbejde med andre Vi har kontakt og samarbejder med andre end børn, forældre og bestyrelse:
- Logopædagog
- Psykolog
- Tandplejen
- Gadevang Skole og Hillerødsholmskolen og Kontiki.
- Jordnær
- Kunstnere og fagfolk
- Kirken ( korsang, til jul og Allehelgens aften)
- Lokalrådet
- Idrætsforeningen
- Tennisklubben
- Forsamlingshus
- Madklubben
- Ældreklubber
- Lokale nærings drivende
- Kommunen
- Forskellige Seminarier
- Andre daginstitutioner, klubber og fritidshjem
- Klaverfabrikken
- Studerende og gæster fra andre lande
- HUC Hillerød Ungdoms Center
- SSP
